Jeg er en erfaren og fagligt stærk medieprofil, der mestrer både medieproduktion, strategi og formidling. Mit journalistiske virke ligger i krydsfeltet mellem politik, kultur og videnskab.

Gennem en langvarig karriere i DR har jeg stået bag konceptudviklingen af flagskibsprogrammer som Debatten på DR2 og flere højt profilerede programmer til P1.

Jeg har været vært på P1 Debat og Orientering samt redaktør på nogle af DR2s tungeste formater Deadline og Debatten.

Med en akademisk baggrund og erfaring fra bl.a. tænketankene Huset Mandag Morgen og The Happiness Research Institute har jeg haft succes med at formidle komplekse akademiske analyser til anerkendte internationale medier som BBC, The New York Times og The Guardian. Jeg har desuden været keynote speaker på danske og internationale konferencer.

Siden 2020 har jeg været selvstændig podcastudvikler og radioproducer. Jeg har bl.a. udviklet og produceret programmer til P1, DR Lyd og Radio IIII.

Min faglige baggrund er cand. mag. i antropologi og retorik fra Moesgaard på Aarhus Universitet. Jeg har løbende suppleret mine studier med flere fag på Institut for statskundskab ved Aarhus Universitet, herunder international politik og makro-økonomi.

Igennem flere år har jeg boet og arbejdet i Libanon, Bruxelles, Cameroon og England, og som halvt englænder er jeg tosproget i engelsk og dansk.

Foruden mit arbejde som selvstændig med Lydhør Productions er jeg beskikket censor på de journalistiske universitetsuddannelser ved Aarhus Universitet, SDU og RUC.

Anne Henderson